Hans Henrik Jacobsen
Hans Henrik er civilingeniør og har hele sin professionelle karriere arbejdet med it-udvikling. Hans Henrik har derfor dyb indsigt i mekanismerne, der træder i kraft i it-projekter, og ved, hvad der skal til for at lykkes.

Et it-projekt er per definition en ny opgave, der skal løses, i nye samarbejdsformer indenfor en bestemt tidsramme. Desuden er det særlige ved it-projekter, at en lang række elementer skal udvikles fra bunden med stor usikkerhed til følge. Når man bygger et nyt hus, kender man som udgangspunkt alle faserne og byggestenene, når man går i gang. I et it-projekt, kan alt ændre sig i løbet af projektet, så det kræver helt særlig fokus på optimering af kommunikation og samarbejde for at lykkes – og det er KUN, når mennesker formår at samarbejde, at it-projekter lykkes, siger Hans Henrik.
Som leder med programmørbaggrund, ved han hvad han taler om, når det kommer til udfordringerne med konstante forandringer af processer, som er nødvendige i en verden, hvor kravene konstant ændrer sig.
Hvis der er én ting, vi kan være sikre på, så er det, at det er helt nødvendigt, at de mennesker, du har omkring dig, føler sig rigtig godt tilpas, både i forhold til deres professionelle faglighed, men også i forhold til det at være et helt menneske, som forventer højt kvalificeret ledelse, og Hans Henrik fortsætter: Derfor er det mere vigtigt end nogensinde, at vi som ledere gør, hvad vi kan, for at forstå mennesker som individer, med følelser, gode og dårlige dage, helt individuelt. Det kræver, at man træner sine evner i opmærksomhed og håndtering af reaktioner fra sine medarbejdere.
Hans Henrik har 30 års professionel erfaring med it-udvkling og ledelse. Han har blandt andet arbejdet som konsulent for Danske Bank, Edlund, FDC, Eniro, KOMBIT, Novo Nordisk, opnået Børsens Gazellepris og været udviklingschef, senest i Rejsekort & Rejseplan.
Asger Johannes Steenholdt
Asger er facilitator, supervisor, coach og eksamineret psykoterapeut (mpf).
Han har en atypisk baggrund i high-performance miljøer; han har i 30 år stået på landets største scener med Caroline Henderson, Lars H.U.G., Savage Rose og Big Fat Snake. Herfra ved han, som medlem gennem 25 år, hvad det vil sige at have hånden på kogepladen, når der skal tages beslutninger.

Som ung musiker skulle jeg hele tiden omstille mig til de nye bands, jeg spillede i. Hver tredje måned skulle jeg lære nye sange, nye mennesker og en ny kultur at kende. Jeg ville ønske, at jeg dengang havde haft bare en brøkdel af den viden, jeg i dag har om hvad der driver og motiverer mennesker, og hvad, der får dem til at handle, som de gør, siger Asger. Det er disse erfaringer, jeg i kombination med min viden som konsulent, coach og psykoterapeut, bringer ind i arbejdet med Emotionel Agilitet. Hvad enten vi vil det eller ej, er følelser en del af livet – også arbejdslivet. Derfor er det værdifuldt at være kompetent til at forstå og lede både egne og andres følelser.
Asger har 20 års erfaring med team- og lederudvikling hos blandt andre Novo Nordisk, BEC, TDC, Odense Kommune, Københavns Kommune, Herlev Kommune, Frederikssund Kommune og Furesø Kommune, Banedanmark, Røde Kors, DR, Danske Medier, LearningBank, Nets, Mannaz, Forsvarets Styrelser, HK, TL, Lederne, Dansk Artist Forbund, Dansk Skuespiller Forbund og Beskæftigelsesministeriet.
